Antag, at du er en sofistikeret og kulturel pige, og besvarer et opkald, skriger ikke i røret "Hvad en fuck?!" Men for at passere for den udenlandske Korea dannet fra hans udenlandske, er det ikke nok. I hvert land er der deres egne phishings og problemer om telefonsamtaler.
Tyskland.
Herr / Frau navn!
I Doychlandene kan de lide klarhed, klarhed og ordnung i alt. Derfor bør det straks indføres - Guten-tag, Das East Frau Ivanova - og straks henvende sig til sagen, fordi der ikke er tyskere om noget. Men de er besat af høflighed, og hvor russisk vil sige "Fortæl mig, tak," Tysken går på hele haven: "Vær så venlig, hvis det ikke gør det svært, vil jeg være meget taknemmelig, hvis du fortæller mig , som er en time, tak meget, undskyldning for bekymrende ". Af samme grund skal du aldrig ringe efter kl. 21 - og pludselig sover alle allerede, akavet vil komme ud.
Storbritanien
Hej!
Russerne synes forfærdeligt uslebne til britiske, fordi de ikke siger "venligst" ganske ofte. I hjemmet til punk er det sædvanligt at holde "venligst" bogstaveligt talt efter hver anmodning og endda en simpel sætning. "Drikker du kaffe med mig, tak? Kan du endelig holde op, tak? " Som i Tyskland elsker de samtalepartneren for at ringe til sit navn i begyndelsen af samtalen. Og bare ikke bringe ud, når nogen samtidig spiser og fladder på telefonen.
Italien.
Sætte!
Italienerne er ikke en fjols at chatte på telefonen og sjældent hænge på røret mindre end 10 minutter. Hvis du bare viser information og hænger telefonen, kan du tage fornærmelse på dig. Og tale? Og for at diskutere grabuli sundhed, vejr, din morgenmad og hvordan i går juventus spillede? Ikke efter vores mening, ikke på italiensk. Det eneste sted, hvor opkald og SMS-KI strengeste tabuer er en kirke.
Frankrig.
Hej!
Kun Chams og udlændinge reagerer på opkald i transport eller under frokosten. Anliggender forretning og løg suppe på skema. Den franske taler telefonen meget stille, for ikke at forstyrre andre, og de venter på det samme. Og vær ikke overrasket, hvis en personligt velkendt borger vil sige "bizu" i slutningen af samtalen, det vil sige "kys". Dette er den sædvanlige uformelle farvel formel.
USA
Hej!
I telefonsamtalen kan amerikanerne ikke lide lange adgang og korte farships. I slutningen af samtalen kryber du et par minutter om dette. Amerikanerne klager ofte på, at russerne bryder samtalen på halvordet, som om døren klapper. Og en ting mere: Hvis American siger "kommer på en eller anden måde at besøge" - dette er ikke en invitation, men en simpel reversion. Forsøg ikke at tage og falde med en kage.
Japan.
Mosi-Mos!
De japanske er så lukkede ved tilbageholdenhed og rigor, at selv en behagelig samtale på telefonen betragtes som noget for personligt. Det er hvordan man pove ind i næsen - omgivende, selvfølgelig vil de ødelægge omdømmet. Derfor skriver den japanske SMS-KI og opfinder alle nye og nye humørikoner. Mange offentlige steder er generelt forbudt at bruge mobiltelefoner. Alvorlige ting løses ikke her, fordi du spørger mange spørgsmål uden at se samtalepartnerens overflade, det er uhøfligt.
Kina
Vej!
"Hvad betyder det" Du kan ikke tale? ". Hvis kineserne besluttede at chatte med dig, vil han ikke stoppe hverken før, og det bliver kaldt, indtil den er afbrudt automatisk. Og efter et minutsopkald tilbage. Og så - 10 gange. Det er nemmere at straks tage telefonen, selvom du sidder i stolen på tandlægen eller accepterer forslaget om din hånd og hjerter. SMS-KI her ikke i farten. Kinesisk kan ringe til dig klokken 7 og ved midnat, men opkald fra kl. 12.00 til 14.00 - en frygtelig uhøflighed. Folk spise!
Kalkun
Merhab!
Tyrkere - folk er langsomme og detaljerede, så samtalen kan forsinke. På samme tid vil de første 10 minutter, du udelukkende vil tale om ting, til ikke-relateret. Dette er ikke spild af tid, men det næsten rituelle stadium af eventuelle forhandlinger, som endda har et navn - "sparer". Og husk på, at hilsen "landsbyer!", Som synes for os meget østlige og traditionelle, er faktisk yderst uformel, noget som vores "hej" eller "salute", men spørgsmålet "Hvad gør du?" Betyder ikke et detaljeret svar - det er bare en tyrkisk version "Hvordan har du det?".
Egypten
Alo!
Ægypterne distribuerer deres tal til højre og venstre, og hvis kolleger rejsende i bussen, med hvem du krydsede parret af sætninger, vil give dig dit nummer - det er normalt. I Egypten, som i Tyrkiet, taler den lokale lange og højlydt, lidt overdrive deres interesse og sympati for samtalepartneren.